Ungdomsforening lancerer ny kampagne for fisk: “Vi stopper ikke, før alle fisk er frie”

Banner for kampagnen Frie Finner af Dyrenes Alliance

Frie finner

Ungdomsforeningen Dyrenes Alliance lancerer på lørdag d. 7. januar deres helt nye kampagne, Frie Finner. Dette sker ved et launch-event i Aarhus Frivilligcenter kl. 17-20, hvor unge aktivister, ansatte og alle nysgerrige fejrer den nye indsats for for fisk. Her vil de løfte sløret for deres ambitiøse kampagnemål, der skal sætte retningen for deres aktivisme for dyr.

Forperson for Dyrenes Alliance, Victoria Santos, ser frem til foreningens fremadrettede fokus på fisk. “Bare fordi de ser anderledes ud end os - at de har skæl i stedet for hud, og gæller i stedet for lunger - bliver fisk ofte misforstået. Men vi har mange ting til fælles med dyr med finner. F.eks. lever de ofte i komplekse sociale grupper, har unikke personligheder og oplever smerte og frygt, når de bliver skadet. I Dyrenes Alliance kæmper vi for for en verden, hvor fisk ikke bliver mishandlet, spærret inde eller udnyttet af mennesker - og vi stopper ikke, før alle fisk er frie,” udtaler hun. 

 

Den mest udsatte gruppe af dyr 

Fiskeri er en katastrofe for havet og dens beboere. Det estimeres, at mellem 2 og 3 billioner fisk bliver slået ihjel af mennesker hvert år. Dette gør fisk til den mest udsatte gruppe af dyr i den animalske industri. Omkring 94 % af verdens fiskebestande er overfisket eller på kanten til at blive det. 

Alle er velkomne

Launch-eventet på lørdag vil byde på en præsentation af kampagnen fra kampagneleder Louise Anna Ladegaard. Efterfølgende vil der være en visning af af dokumentaren, "How Conscious Can A Fish Be?". Ryuji Chua, der står bag dokumentaren, vil gøre os den ære at præsentere sin dokumentar og fortælle om, hvorfor netop fokus på fisk er fundamental i kampen for dyrerettigheder. Alle er velkomne.

Om Dyrenes Alliance

Dyrenes Alliance er en forening for unge med 16 lokalforeninger i forskellige dele af Danmark. Siden 2008 har de arbejdet for en bedre og mere retfærdig verden for dyr. 

Contactez nous

Journalister er meget velkomne til vores launch-event for fiskekampagnen den 7. januar i Aarhus Frivilligcenter kl. 17-20. Præsentation af kampagnen vil foregå kl. 18.

For yderligere informationer, kontakt Dyrenes Alliance her.

Précédent
Précédent

Pressemeddelelse: Ungdomsforening vil lukke havbrug for altid

Prochaine étape
Prochaine étape

Året der gik