Blogindlæg af: Asmund Havsteen-Mikkelsen, MA & MFA Billedkunstner.
Blogindlægget er et udtryk for skribentens holdninger.

Enhver på udkig efter plantebaserede fødevarer i et supermarked skal først forbi hyldemeter af døde dyr eller produkter fra dyr i alle afskygninger. Afpillede kroppe, afskårne lemmer, purerede organer, parteret og kværnet muskelmasse, udfyldte tarme, dyreceller der kan blive til fugle og næringssekreter i flydende og fast form. Og dér, indimellem bakkerne med leverpostej og salamiskiverne, dukker der en plantebaseret postej op. Det føles mærkeligt at stikke hånden ned i køledisken, være tæt på kropsdele, der en gang har tilhørt levende væsener med deres egen personlighed og mulighed for at glædes over deres liv. En blanding af rædsel ved tanken om det liv og den død de har været udsat for, og så en følelse af solidaritet, empati og uretfærdighed.

Efter jeg skiftede til plantebaseret kost for over fire år siden har det gjort ondt at se stumperne fra de døde dyr i butikkerne. Og efter selv at have sat mig ind i forholdene for deres opdræt og død, har jeg været rystet over den tilsyneladende ligegyldighed danskere har overfor den sociale orden, der tillader dette enorme industrielle drab på husdyr. Dyr eller produkter fra dyr på menuen er det mest selvfølgeligste i Danmark. Indrømmet, før mit eget kostskifte, spiste jeg selv kød og vidste godt hvordan det blev produceret – men bekymrede mig om andre problemer i samfundet.

I min stræben efter at nå til bunds i hvilken tankestruktur, der ligger til grund for dette vanvittige fødevaresystem, har jeg skrevet en bog: Dansk Speciesisme. Dansk Speciesisme.

Speciesisme - forskelsbehandling af arter

Speciesisme er et begreb indenfor dyre-etikken, introduceret af den australske filosof, Peter Singer, der udgav Dyrenes Frigørelse i 1975. Her er der et helt kapitel om speciesismens historiske oprindelse og udbredelse i dag.

Singer mener, at speciesisme skal forstås på samme måde som racisme og sexisme: strukturelle hierarkier, hvor en part tilsidesætter interesserne af en anden part, her en forskelsbehandling baseret på race eller køn. I speciesismen gælder det, at én art, her mennesket, tilsidesætter andre arters interesser i at leve et liv i overensstemmelse med deres evolutionære behov og tidslige muligheder. Industrielt opdrættede dyr, såsom køer, grise og høns, bliver holdt indespærret, frataget deres børn, æg eller mælk, kan ikke selv vælge deres egne partnere, og dræbes lang tid før de naturligt ville dø. Det er ikke i dyrenes interesse. Opdræt af dyr sker til gengæld ud fra de interesser mennesker har, fordi vi ønsker at udvinde specifikke produkter fra dyret. Speciesismen viser sig dermed i den rangordning vi har af dyrene – hvor vores kæledyr står øverst med privilegier og adgang til vores private hjem, hvorimod koen, grisen og hønen som nyttedyr opfattes som laverestående arter, selvom f.eks. grisen er klogere end både hunde og katte.

Speciesismen er derfor den tankestruktur, som legitimerer denne form for misbehandling af landbrugsdyr og tilsidesættelse af deres fundamentale interesser. Fra hvilket position kan vi gøre op med speciesismen? For mig at se, bør et opgør finde sted ud fra en moralsk stillingstagen til, hvorvidt det er legitimt at behandle levende, sansende væsener på denne måde som industrielt landbrug gør. Det handler grundlæggende om at anerkende og respektere et andet levende væsen som et individ og en krop i egen ret – uanset om det er en ko, gris eller høne. Vel og mærke væsener, der på ingen måde selv har valgt at være husdyr eller udgør en trussel imod os. De er uskyldige ofre for menneskets speciesisme på samme måde som slavegjorte mennesker eller kvinder har været det for mandens magtsyge.

Qu'est-ce que le spécisme ?

• Forskelsbehandling på grund af arter. F.eks. hvorfor elsker vi hunde, men spiser grise?

• Begreb i etik og filosofi, som er introduceret af filosof Peter Singer

• Flere filosoffer mener, at specisisme er moralsk forkert. Vi bør anerkende alle arter - ikke kun mennesker.

• Specieisme ligger til grund for den måde, vi behandler dyr på i dag: En af grundene til, at vi udsætter nogle arter for lidelse, smerte og død, bare for at kunne spise deres kroppe.

Men hvor kommer denne forestilling fra, at vi mennesker har ret til dominere, manipulere og dræbe ikke-menneskelige arter såsom koen, grisen og hønen?

Peter Singer lokaliserer oprindelsen til speciesismen i sin vestlige variant i kristendommens skabelsesberetning. Her skaber Gud verden og tildeler mennesket en guddommelig ret til både at herske over og spise dyrene. I kristendommen er mennesket udvalgt af Gud som en særlig art, der skal bestemme over alle de andre. Speciesismens oprindelse er med andre ord mytologisk. Den er dybt indvævet i de fortællinger vi har om os selv som skabelsesværkets højdepunkt.

Speciesismen er altså ikke af nyere dato, og det skal understreges, at andre kulturer og civilisationer end den kristne også har former for speciesisme.

Men i Danmark er speciesismen intensiveret til det yderste: Millioner af dyr dør årligt på danske slagterier. Danmark er fra dyrenes øjne en nation af død og ødelæggelse. Men hvordan kan en så stor del af befolkningen blot accepere det som helt selvfølgeligt? Jeg tror, der ligger mere bag end blot effektiv markedsføring fra lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer, eller overbevisningen om, at kød er sundt eller nødvendigt for at give smag og tekstur til maden. I mine øjne giver begrebet “dansk speciesisme” mening som en særlig variant af speciesismen, fordi landbruget har indtaget en særstatus helt tilbage fra velfærdsstatens begyndelse.

Danmark var et landbrugsland, hvor eksporten af landbrugsprodukter var med til at lægge det økonomiske fundament for velfærdsstaten. Fra begyndelsen har det ligget i vores selvforståelse at vi danskere opdrætter og dræber dyr. Legitimeringen har vi fået igennem vores kulturkristne værdigrundlag og der var økonomi i det. Udsigten til fortjeneste får som bekendt mennesker til at gøre mange mærkelige ting, også selvom de er forkerte. Over tid har vi sideløbende udviklet kulturelle spisevaner med nationalretter som frikadeller med brun sovs og kartofler, eller flæskesteg og and til jul.

At vi så i dag har et landbrug der er forgældet, spiller en ubetydelig rolle i økonomien, forårsager iltsvind i vores havvand, forurening af vores drikkevand – og værst af alt: mishandler og dræber dyr, gør det hele så grusomt at forholde sig til.

Men speciesismen er skrevet ind i den danske dyreværnslov, så det må vel være rigtigt? Det er i hvert fald stadig lovligt. Eller hvad?

At det er normalt, betyder ikke, at det er rigtigt

En gang mente man, at der var forskel på racer, hvilket gjorde det helt naturligt at slavegøre mennesker af afrikansk oprindelse. I dag er vi blevet klogere og tager skarpt afstand fra det (hvilket ikke er det samme som at racismen er afskaffet). På samme måde tror mange mennesker også, at det er helt legitimt at holde dyr indespærret og slå dem ihjel når det passer os.

Min bog er et forsøg på at gøre op med denne forestilling ved at vise hvilke konsekvenser speciesismen har for dyrene, og hvorfor vi bør stræbe efter en afskaffelse af animalsk fødevareproduktion. Det er selvfølgelig et stort privilegie at være speciesist, fordi det giver hurtig og nem adgang til smagsoplevelser, proteiner og fedtsyrer. Og ja, vi har magten som art til at gøre det. Men blot fordi vi har magt, har vi så også ret? En gang mente man, at forældre godt måtte slå deres børn. Her var den åbenlyse magt også blevet til ret. Revselsesretten blev først ophævet i 1997. I dag synes vi det er helt forkert, så vores moralske normer er ikke uforanderlige.

Jeg tror og håber på, at vi en dag som samfund vil ændre vores syn på landbrugsdyr ud fra andre moralske normer end dem vi har i dag. En ny moral baseret på anerkendelse af dyrene som værdige til at blive respekteret for de sansende og følende individer som de er. Fra dette moralske standpunkt vil det være indlysende, at ethvert køb af kød eller produkter fra dyr indebærer vold, manipulation og tidlig død af væsener, der til enhver tid ville foretrække at forblive i live og leve i overensstemmelse med deres egne evolutionære behov.

Min bog om dansk speciesisme afsluttes med to kapitler om den moralske transformation af os selv, der kan føre til et samfund, hvor det animalske dyrehold er afskaffet, og hvad vi kan vinde tilbage af vild natur, hvis vi ophører med at dyrke jorden så intensivt for at fodre landbrugsdyrene. Bogen er grundlæggende et kampskrift for et nyt Danmark, baseret på en analyse af hvad speciesismen er og hvilke forfærdelige konsekvenser denne tankestruktur har for dyrene i landbruget.

Læs videre

Bogen “Danish Speciesism” kan købes her. Den er skrevet på engelsk, da den ligger i forlængelse af en række bøger jeg har skrevet på samme sprog.

I den danske bog Det generøse fællesskab – drømmen om et genforvildet Danmark argumenterer jeg også for et skifte til plantebaseret kost og for omdannelsen af vores landbrugsland til vild natur, baseret på et nyt utopisk begreb om fællesskabet. Den kan købes her.

Om skribenten

Dette indlæg er skrevet af Asmund Havsteen-Mikkelsen, MA & MFA Billedkunstner, i forbindelse med udgivelse af hans bog “Danish Speciesisme”.

Aktuelt

Asmund Havsteen-Mikkelsen præsenterer i øjeblikket den aktuelle udstilling, NEW DENMARK. Udstillingen udfordrer danskerne til at genoverveje deres selvforståelse og syn på landet, med spørgsmål om Danmark er et grønt foregangsland eller et land plaget af miljøproblemer. Gennem kortlægninger og flag udfordrer han synet på dansk natur og miljø, idet han skildrer en kontrast mellem et utopisk og et industrielt præget Danmark.

Udstillingen kan opleves gratis frem til d. 31. januar.